ANTIKKE GRÆKENLAND
Med en udlejningsbil kan du nemt besøge alle steder undtagen Athen på en dag.
Epidavros
Epidavros var en gammel by i provinsen Argolis i den nordøstlige del af Peloponnes. Beliggenheden og den perfekte havn gjorde Epidavros til en vigtig havneby i antikken. Stedet var også meget berømt som et kursted i antikken. Her var Asklepios tempel, som blev besøgt af de syge for at få råd og behandling. Det helligste sted for alle templerne i Grækenland var i Epidavros. Epidavros er i dag bedst kendt for sit fantastiske gamle teater fra 300'erne f.Kr. En bygning, der gør det største indtryk på alle besøgende. Det betragtes som et af de største og bedst bevarede gamle teatre. Der er plads til 13.500 besøgende på tribunerne. Der er 55 rækker af bænke, der klatrer op ad bakken. Pladen, stedet hvor skuespillerne og koret er placeret, har en radius på 12 meter. Akustikken i dette gigantiske teater er så god, at hvis du taber en mønt på den runde metalplade i midten, kan lyden høres i den øverste række, og der er en afstand på 60 meter.
Korintherkanalen
Korintherkanalen er en forbindelse mellem det Saroniske hav og Korinthtangen.
Planlægningen af denne kanal startede allerede i antikken. Kejser Nero kom så langt at kanalen blev kortlagt og det første spadestik blev taget. Kanalen blev dog først bygget i vor tid. Den blev bygget mellem 1881 og 1893 og kostede i alt 75 millioner kroner. Den er over 6 km lang, 23 meter bred og 12 meter dyb. Højden fra broen ned til vandet er 60 meter.
Byen Korinth
I antikken var Korinth en af de mægtigste og rigeste byer, det var den desuden også i Romertiden. Via dens havne flød handlen mellem øst og vest og der var en konstant strøm at købmænd fra orienten og vesten som tilførte byen enorme rigdomme. Den hellige prostitution som beskyttedes af kærlighedsguden Afrodite var meget indbringende.
Siden slutningen af 1800 tallet har amerikanske arkæologer udført omfattende udgravninger af området hvor det antikke Korinth lå. 146 f. Kr. Blev byen udslettet af romerne som siden byggede den op igen. Det er i dag mest denne ”nye” del som vi ser ruinerne af. Fra græsk tid er det Apollontemplet i det gamle Korinth som falder en i øjnene. På en lille høj i den venstre del rejser sig syv doriske kolonner hvilket er resterne som er tilbage af Apollontemplet. Ved udgravningerne har man fundet rester af et teater og resterne af en smuk stenbelagt gade til den berømte Peirene fontæne.
Ifølge legenden var det en snu, begærlig og løgnagtig mand ved navn Sisyfos som grundlagde byen. Guden Zeus var meget forelsket i en nymfe som han bortførte og gemte. Nymfens far, flodguden Asopos, ledte efter sin datter overalt. Sisyfos fortalte at det var Zeus som havde gemt nymfen og som tak for oplysningen skænkede flodguden Peirenes fontænen til Korinth.
Napflion
Napflion er en lille og smuk havneby med mange skæbner under forskellige herskere. Under uafhængighedskrigen var byen Grækenlands hovedstad for en kort periode. Byen ligger ved foden af et bjerg, på bjergets top findes rester af en befæstning. Befæstningen som hedder Palamidi, blev anlagt i slutningen af 1600 tallet af venetianerne. Herfra har man en utrolig udsigt over havet, bjerge på den anden side af bugten og ud over Argolis sletten.
Lidt inde i landet ligger nonneklostret Hagia Mone med den berømte kilde hvor gudinden Hera badede hvert år for at genvinde hendes jomfruelighed. I bugten lige udenfor havnen ligger den lille ø/befæstning Burdzi som blev bygget 1411. Ifølge beretningerne levede og boede her Napflions sidste bøddel. Vil man besøge øen så er det nemmest fra havnen.
Mykene
Af de fund som er kommet frem ved udgravningerne har man kunnet få frem at allerede 3000 år f.kr. blomstrede en kultur som efterhånden udviklede sig og nåede sit højdepunkt mellem 1600 og 1100 f.kr. Dette er en tidsperiode som har fået sit navn efter findestedet Mykene, den Mykenske periode.
I legenden om Perseus berettes om hvordan Mykene opstod. I det nærliggende Argos regerede en konge, Akrisios, som var blevet spået at hans barnebarn en dag ville dræbe ham. Bange for at denne spådom skulle gå i opfyldelse, spærrede han sit eget barnebarn, Danae, inde i et kobbertårn. Pigen var så skøn og smuk og vakte guden Zeus kærlighed. Han besvangrede hende i en form for gylden regn og så fødte hun sønnen Perseus. Faderen troede ikke på dette guddommelige faderskab og spærrede mor og barn inde i en trækiste som han sendte til havs. Den drev i land på øen Serifos, hvor de blev indfanget af fiskeren Diktys fiskenet. Diktys bror var i øvrigt Polydeukes, konge af øen Serifos. Perseus voksede op til en handlekraftig ung mand og blev en af Athenas yndlinge.
Han kom til sidst til Argos og blev forsonet med sin morfar, Akrisios.
En dag da de konkurrerede i idræt kom Perseus til at kaste sin diskos så den ramte morfaren i hovedet. Han døde og spådommen blev opfyldt. Perseus blev fortvivlet og flyttede fra Argos og byggede borgen i Mykene til sig.
Blandt øvrige konger som herskede i Mykene er der to som mytologien og litteraturen beretter om, nemlig Atreus og Agamemnon.
Gennem sin brors svigfulde handling kom Atreus til at dræbe sin egen søn. For at få hævn, indbød han sin bror og hans to børn hjem til fest. Han dræbte børnene og tvang sin bror til at æde deres kød. På grund af disse handlinger hvilede en evig forbandelse over Atreiderne, Atreus efterkommere. Allerede hans søn, Agamemnon, blev dræbt af forbandelsen. Ved hjemkomsten fra Troja blev han dræbt af sin hustru og hendes elsker. Agamemnons søn, Orestas, hævnede sin fars død ved at dræbe moderen og hendes elsker. Efter denne handling vandrede Orestas mange år rastløs omkring indtil Pallas Athena gav ham forladelse. Det siges endda at da Orestas forlod Mykene så gik Mykene under i et jordskælv og forbandelsen gik med.
En tysker ved navn Heinrich Schliemann begyndte i 1876 at udgrave Mykene.
Om sagnet har noget hold i virkeligheden, ved man intet om og udgravningerne har ikke givet noget svar på dette.
På venstre side af vejen findes en høj bakke optil hvilken en 35 meter lang gang leder. Bakken som er en af de kuplede grave man har fundet, kaldes ind i mellem for Atreus skattekammer og ind i mellem for Agamemnons grav. Graven er en arkitektonisk perle med gode afbalancerede proportioner. Højden og gulvets diameter er den samme, 14 meter. Da man byggede, lod man stenene i hver række pege lidt indad så at væggene bliver smallere opefter og danner en spids, hvorpå man har lagt en stor stenblok som tag. Dette er en primitiv måde at bygge en hvælving. Indvendigt er de grove stenkanter slebet af for at få en jævn overflade. Da man fandt graven var den tom og man antager at gravrøvere har tømt den for alt hvad den indeholdt.
Resterne af selve kongeborgen ligger på en bakke ca. 100 meter fra graven. Borgen er omgivet af kraftige mure som består af enorme sammenbundne stenblokke. Til borgen kommer man gennem den berømte løveport som er bygget af tre kraftige stenblokke. I stenblokken er der udhugget to løvehoveder på hver sin side af en søjle. Gennem sin enkle konstruktion og robuste materialer, giver denne port et indtryk af kraft på besøgerne, og det er næsten med en hvis bævren man træder ind gennem porten. Til højre indenfor portene findes gravene i hvilke man gjorde store guldfund ved udgravningerne, og det er derfra betegnelsen ”det guldrige Mykene” kommer.
Aten
Akropolis ble bygget i 447-432 f.Kr. Det var under gullalderen til kong Perikles. Alt arbeid med Akropolis ble beregnet i detalj.
Akropolis ligger på en stort kalksteinshøyde som stiger 156 meter over havet. Steinen hadde en svært sentral rolle i Atens historie helt fra bronsealderen.
600-tallet f.Kr. bygde grekerne store doriske templer og statuer til gudinnen Athenes ære.
Navnet Akropolis kommer fra det gammelgreske ordet 'maksimum' (akros) og "byen" (polis) og representerer den høytliggende delen av en gammel by.
Et nytt Akropolis-museum er åpnet sommeren 2009
Akropolis er et historisk sted du ikke kan gå glipp av. Du kan bli med på en organisert tur eller gå på egenhånd. Det kan bli veldig varmt spesielt om sommeren, med mindre det er overskyet, derfor bør turen tas tidlig eller seint på dagen. Du vil beundre denne, den største av alle arkeologiske steder. Å ta seg fram til Akropolis er lett,siden hovedveiene sør og vest for området (Apostolou Pavlou i Thission og Dionissiou Areopagitou i Makrianni) har blitt omgjort til gigantiske gågater med kafeer og restauranter. En tur langs disse gatene , er fin spasertur.
Poros Grækenland
