Arkæologiske fund har vist, at øen Kalavria har været beboet i perioder siden 1200 f.Kr.
Folket her synes at have levet et ganske roligt og fredeligt liv i skyggen af det antikke Troezen på fastlandet. Troezen havde på dette tidspunkt en yderst vigtig position i samfundet. En marine, en religiøs og politisk føderation kaldet Amphictony, blev etableret her i 600 f.Kr. De første 7 medlemmer var Athen, Egina, Epidaurus, Hermione, Napflion og Orchomenus. Missionen var at forsvare medlemmernes uafhængighed mod det voksende Argolid på Peloponnes.
Føderationen havde sit hjemsted i det hellige område på Kalavria hvor tempelet Poseidon blev bygget. Poseidon var havet og stormens gud.
Den antikke by, Kalavria, blev bygget på ”profet Elias's” bjerg med perfekt udsigt over Vagionia bugten. Kalavria havde omkring 4000 indbyggere som levede af fiskeri og handel.
Omkring 273 f.Kr. havde vulkanen Methana sit sidste udbrud, hvis jordskælv ødelagde hele byen. År 1460 invaderede osmannerne Peloponnes og befolkningen måtte flygte ud til øerne. Det var der at den lille ø Sfairia fik sine første indbyggere som i dag er Poros by.
Efter 1540 fik øen den anden bølge af flygtninge, det var mest Arvanittere, ortodokse albanere.
I begyndelsen byggede man husene på bjerget, så langt fra kysten som muligt for at beskytte sig mod pirater.
Husene blev til flere og med tiden dannedes Poros by. Først i starten af 1800 tallet byggede man huse ved kysten da den græske revolution var ovre.
Den græske flåde havde sin base her, og personalet med familier havde behov for værelser. Hvis man går langs kysten ser man at husene er større og flottere end inde i byen. Husene er mindre og enklere jo længere man kommer op på bakken.
Den 25. marts 1821, udbrød den græske uafhængighedskrig og befriede Grækenland fra 400 års besættelse af det Ottomanske Rige. Den største del af revolutionen blev finansieret af de utroligt rige redere fra Hydra og Spetses og det var også deres skibe, de anvendte.
Man havde håbet på hjælp fra russerne, men sådan blev det ikke, og krigen fortsatte til udgangen af 1827, inden friheden var en kendsgerning. Frihedskæmperne var nu ruinerede og alle deres formuer var placeret i de ødelagte skibe som ingen havde råd til at reparere.
De havde derefter enorme fordringer til regeringen for deres indsats i krigen.
Regenten Kapodistrias ignorerede alle disse fordringer, og fandt ikke at de havde meget at tilbyde den nye stat.
Dette irriterede frihedskæmperne enormt eftersom at det var dem, som Grækenland kunne takke for deres selvstændighed. Kapodistrias beslutter endeligt, efter mange møder, at tildele dem erstatning.
Desværre kun en ottendedel af hele det fordrede beløb. På dette tidspunkt følte aristokraterne, hovedsagligt dem fra Hydra, sig så forrådt og ydmyget at de startede et oprør mod Kapodistrias og Hydra blev selvstændigt i 1829.
Modstandsbevægelsen spredte sig over hele landet og Kapodistrias frygtede en borgerkrig og beslutter sig for at slå tilbage.
Han planlagde at blokere Hydras havn, beslaglægge bådene og beder Russerne om hjælp.
Planen lækkedes og Hydraerne, under ledelse af Admiral Miaoulis, angriber den græske flådebase på Poros og det lykkes at beslaglægge de fleste græske både.
17 dage varede modstanden imod den russisk støttede græske arme. Denne begivenhed gjorde Kapodistrias så upopulær, at han til sidst blev myrdet i Napflion 1833.
Poros Grækenland
